Kontaktinformation:
Lokaltog A/S, tlf. 70 20 00 54 eller kunde@lokaltog.dk
For 125 år siden blev de første skinner lagt på Tølløsebanen. Det fejrer vi lørdag d. 10. oktober, og du er inviteret.
Siden december 1900 har Tølløsebanen været bindeleddet mellem mennesker, byer og hverdagsliv langs banen.
Fra 1901 havde Tølløsebanen 3 daglige afgange i hver retning og har gennem årene udvidet driften betydeligt.
Det er historien om lokal sammenhængskraft og mobilitet. Det er livsnerven, der fortsat bringer os frem og tilbage sammen.
Jubilæet på 125 år er endnu en milepæl i dansk jernbanehistorie. Det bliver fejret med manér på Høng station d. 10. oktober fra kl. 11.00 -13.00, hvor stationens busholdeplads omdannes til jubilæumsplads.
Jernbaneorkestret sætter gang i den gode stemning, mens besøgende og lokalbefolkningen bliver mødt af varme pandekager, kaffe og kakao.
Dagen slutter med mulighed for gratis tur med Vestsjællands Veterantog med ruten Høng-Tølløse-Høng med planlagt afgang kl. 13.23.
Vi glæder os til at byde alle velkommen både kunder, naboer, kolleger i Lokaltog og samarbejdspartnere til en hyggelig dag.
Se den officielle invitation og program her:
